Sorgfællesskaber for forældre og børn (opdelt)

OBS! Tilbuddet er for alle og ikke kun for beboere i Nørre Tranders Sogn.

 

I Nørre Tranders sogn tilbyder vi et helt særligt sorgfællesskab for familier, der har mistet den ene forælder. Rent praktisk deler vi os op, således at der er sorggruppe for forældrene på samme tidspunkt, som der er sorggruppe for børnene. Vi ved, at det er vanskeligt at få det praktiske til at gå op, når man står alene tilbage som eneforælder, og ofte prioriterer man børnenes sorgbearbejdelse før ens egen. I Nørre Tranders Sorgfællesskaber ønsker vi, at skabe trygge rum, hvor både du som forælder og dit barn/dine børn kan bearbejde sorgen.

Overordnet leder af tilbuddet er lærer og kommende psykoterapeut, Sofie Stavnager Heissel, som ligeså fungerer som sorggruppeleder for forældregruppen. Sofie har selv erfaring med at stå tilbage som eneforælder til to børn efter tabet af sin ægtefælle tilbage i 2021, og har derudover ti års professionel erfaring med at arbejde med både børn og voksne i krise- og sorgprocesser.

Pædagog og kommende psykoterapeut, Randi Munk Hangaard, fungerer som sorggruppeleder for børnene. Derudover har vi tre frivillige voksne i børnegruppen - pædagog Johanne Winther, studerende Haakon Durrant og studerende Marius Holmgaard.  

Aut. psykolog Gregers Gertsen er ekstern konsulent på sorgfællesskaberne, og deltager lejlighedsvist.

 

I Nørre Tranders sorgfællesskaber for familier tilbyder vi til både børn og forældre:

  • Hjælp og støtte til at sætte ord på sorgen.
  • Et trygt, socialt fællesskab med andre, der står i samme livssituation.
  • Et frirum, hvor alle er velkomne, som de er, med de følelser de har.
  • Et fællesskab, hvor der er forståelse for, erfaring med og kendskab til sorg.
  • Hjælp til en større selvforståelse og selvomsorg gennem psykoedukation og terapeutisk samtale.

 

Tilbuddet er gratis, og vi mødes torsdage kl. 16.00-18.00 (grupperne går hver for sig fra kl. 16.30-18.00) i Nørre Tranders Kirkecenter, Lemvigvej 100, 9220 Aalborg Øst.

 

Sofie kan træffes på email: sofie@nrtranders.dk og mobil 22420687. Det er også muligt at kontakte kirkekontoret på tlf. nr. 98157205.

 

Sorgfællesskaberne har et ikke-forkyndende sigte.

 

Ønsker man samtale med en præst, tilbyder vi at formidle kontakt til præst i sognet, Anne Marie Munk Sørensen.

 

Mød Sofie som her fortæller lidt mere om tilbuddet.