Litteraturcafeén

Kan du lide at læse bøger, og har du lyst til at diskutere bøger med andre? Så er litteraturcaféen lige noget for dig. 

Ved Nr. Tranders Kirke er vi ved at opstarte en ny læseklub, hvor læseglade mennesker mødes, for at snakke og diskutere den bog, som alle har læst forinden – vi kalder det nye tiltag Litteraturcaféen.

Alle kan deltage også selvom man måske er ordblind eller ser dårligt og har svært ved at læse en alm. bog. Der er i dag mulighed for at gå på e-reolen.dk og i stedet få en bog læst op som lydbog. 

Kirke- og kulturmedarbejder Helle Krogsbøll vil lede Litteraturcaféen og det påtænkes, at man mødes én gang om måneden i kirkecentret og samtaler og udveksler synspunkter om de bøger, som er læst imens vi får en kop kaffe sammen. 

Det er gratis at deltage på holdet, som primært henvender sig til folkekirkemedlemmer. Litteraturcafèen er oprettet under bibliotek.dk og derfor sørger Helle for bøger og hjælper også gerne med download til lydbøger.

BEMÆRK: Holdet er fuldt booket. Det er muligt at lade sig skrive op til næste hold. Kontakt venligst kontoret herom.