Navneændring

Søges digitalt på borger.dk

Gebyr

Ønsker du at ændre navn, skal du ansøge på borger.dk. Herefter vil kirkekontoret behandle ansøgingen. For at ændre navn skal du betalte et administrativt gebyr. Vi anbefaler du ansøger på en PC, og betaler med visa- eller mastercard.

Se den aktuelle pris for navneændring her.

 

Hvis flere fra samme husstand ønsker at ændre navn, skal man blot betalt ét gebyr. Det gælder dog kun for ægtefælle og børn under 18 år, som ønsker navnelndring til samme mellem- eller efternavn.

 

Børn og unge

Som forælder med forældremyndighed, kan du søge om navneændring på  dit barn. Er barnet 7-11 år skal det "høres". Det betyder at barnet skal komme fysisk til kirkekontoret og svare på nogle få nemme spørgsmål.

Er det store barn 12-14 år, skal barnet skrive under. Digitalt kan det gøres med en mus eller en finger. Unge i alderen 15-17 år skal skrive under digitalt med MitID.

Hvis du ikke selv har en PC til at ansøge digitalt, kan du låne vores borger-PC på kirkekontoret, eller udfylde en fysisk blanket.

 

Digitalt underskrift

Ønsker du at ændre navn, skal du selv underskrive digitalt med MitID. Skal du have navnet fra andre, som ikke er forældre/bedsteforældre, skal vekommende også underskrive. Det kan være ægtefælle, samlever eller stedforælder. 

Hvis du ikke selv har en PC til at ansøge digitalt, kan du låne vores borger-PC på kirkekontoret.

 

Digital fritagelse

Hvis du er digitalt fritaget, eller af andre grunde ikke kan ansøge digitalt på borger.dk, er du velkommen på kirkekontoret. Her kan du udfylde en navneændring med kuglepen på papir.

I dette tilfælde betales gebyret med giro-kort eller bankoverførelse. Kontakt kirkekontoret hvis du har spørgsmål.

 

Læs om navneændring ved vielse.

Pris for navne-ændring

For at ændre navn, skal man betalt et administrationsgebyr. Se den aktuelle pris på linket herunder. Klik på "Gebyr for navneændring"

Godkendte navne

Vejledning om navne fra Familieretshuset. Her kan du også læse om kønsidentitet og ændring af navn for børn og voksne.

Blanketter

Hvis du er digitalt fritaget, eller på anden måde har udfordringer ved at søge digitalt, kan du finde ansøgningsblanketterne her. Efterfølgende kan du aflervere dem på Kirkekontoret i Nørre Tranders,

Navneændring ved vielse

Hvis I skal vies, er det en anden type ansøgning i skal udfylde. Navneændringen er gratis i op til tre måneder efter vielsen.