Nyfødt - og hvad så?
Herunder kan du læse hvad du evt. skal gøre, når du har fået en lille ny.
Fødsel
Det er jordemoderen, der foretager registrering af fødslen og sender fødselsanmeldelsen direkte til det sogn, hvor barnets mor bor. I skal derfor ikke selv foretage jer noget, hvis der har været en jordemoder tilstede under fødslen.
Hvis fødslen er foregået UDEN en jordmoder, skal I selv anmelde fødslen ved at udfylde fødselsregistrering. Blanketten skal herefter sendes digitalt eller afleveres til kirkekontoret i barnets mors sogn.
Hvis du har bopæl i udlandet, eller føder i udlandet, kan du læse mere i dette link.
Faderskab og medmoderskab
Hvis barnets mor er gift, vil morens partner automatisk blive registreret som far eller medmor til barnet.
Hvis barnets mor ikke er gift ved fødslen, kan I som ugifte forældre erklære, at begge parter ønsker at varetage omsorgen og ansvaret for jeres barn. Dette sker ved at udfylde en omsorg- og ansvarserklæring. Erklæringen skal udfyldes og underskrives med MitID af begge forældremyndighedsindehavere senest 28 dage efter fødslen.
Hvis I har udfyldt en omsorg- og ansvarserklæring før barnets fødsel, og den er blevet godkendt af Familieretshuset, er det vigtigt, at I afleverer den godkendte erkæring, fysisk eller digitalt på kirkekontoret i barnets mors sogn. Dette skal ske i de første 14 dage efter barnet er født.
Fødselsregistering
Der skal kun udfyldes fødselsregistreing, hvis der IKKE var en jordemoder til stede under barnets fødsel. Find link herunder.
Omsorgs- og ansvarserklæring
Hvis forældrene ikke er gift når barnet bliver født, skal der udfyldes en erklæring på borger.dk. Find link herunder.