To danske jubilarer præger Syng Dansk Dag

To danske jubilarer præger Syng Dansk Dag

To danske jubilarer præger Syng Dansk Dag

# Nyhedsarkiv

To danske jubilarer præger Syng Dansk Dag

Denne aften vil vi fejre 150 året for Carl Nielsen og 100 året for Halfdan Rasmussen.

Ulrik R. Damm er tidligere organist ved henholdsvis Sct. Clemens Kirke og Sct. Mortens Kirke i Randers og gik for få år siden på pension.

Birgitte Kaas Sørensen er tidligere korist ved Sct. Clemens Kirke i Randers og kirkesanger ved kirkerne i Kousted og Råsted samt nuværende korist ved Sct. Mortens Vokalensemble.

Ulrik og Birgitte arbejder sammen om et Pigekor og et Børnekor på Jennumparkens fritidshjem, hvor Birgitte også er institutionsleder.

Gennem dette arbejde er de blevet inspireret til selv at tage ud at optræde. De har også en fælles fortid i Sct. Clemens Kirke i Randers, hvor også Ulla Kjærsgaard, Nr. Tranders kirkes organistassistent, har sunget!

Aftenen starter kl. 19.00 i kirken med en koncert med musik af Carl Nielsen. Der vil være orgelstykker, solosang samt fællessang. Her vil organistassistenten, Ulla Kjærsgaard, også være med på sang.

Senere i kirkecentret vil de komme "Rundt om Halfdan". Der vil være nye og gamle sange af Halfdan, flere fællessange samt fortælling om denne spændende mand.

Ulrik R. Damm har lavet melodier til en del af Halfdans rim. Disse, samt nogle af de gamle sange af Halfdan, har Pigekoret ved Jennumparkens fritidshjem indsunget på cd. I denne forbindelse udgav koret også et sanghæfte med sangene fra cd-en.

Da Dronningen var på besøg i Randers i 2010, sang Pigekoret tre sange for Dronningen, som senere er blevet til Dronningepotpourriet. Dette potpourri er naturligvis også på repertoiret denne aften.

Du vil måske også kunne lide...