Kammerkor synger midsommertoner

Kammerkor synger midsommertoner

Kammerkor synger midsommertoner

# Nyhedsarkiv

Kammerkor synger midsommertoner

Dagen efter Skt. Hans aften byder Nørre Tranders Kirke på smukke sommersange leveret af ”Midtjysk Kammerkor” under ledelse af dirigent Søren Birch.

Midtjysk Kammerkor er dannet i 2011, og medlemmerne er ikke nødvendigvis professionelle musikere, idet en del af medlemmer har andet erhverv ved siden af.

Men fælles for alle kormedlemmer er en ubetinget glæde ved at synge sammen i kor, og det kan høres til deres koncerter, hvor de synger musik fra den romantisk-lyriske periode og nyere repertoire.

Koret har også optrådt med et andet berømt kor ”Coro Misto”, der også benytter Søren Birch som dirigent, og sammen har de opført korværket ”Gloria” af den engelske komponist John Rutter.

Kammerkoret supplerer løbende deres repertoire og de har seneste sunget værker af Felix Mendelsson-Bartholdy, Niels la Cour og Max Reger.

Til koncerten onsdag den 24. juni kl. 19.30 står den på liflige og kendte skandinaviske sange af komponister som f. eks. danske Carl Nielsen og Svend S. Schultz, norske Knut Nystedt og svenske Valdemar Åhlén. Men også norske og svenske folkemelodier er med i programmet.

Undervejs er der mulighed for at synge med på en fællessalme. Der er fri entré til koncerten!

Du vil måske også kunne lide...