I Tidsmaskinen er tiden din egen

I Tidsmaskinen er tiden din egen

I Tidsmaskinen er tiden din egen

# Nyhedsarkiv

I Tidsmaskinen er tiden din egen

Nørre Tranders Sogn og Trekanten har opfundet en tidsmaskine, hvor eneforældre kan mødes, og børnene kan deltage i aktiviteter, hvor de er i centrum.

Tidsmaskinen kan sætte tiden på standby. Vi får mulighed for at være sammen med børnene og hinanden, og samtidig kan vi få snakket om det, der kan være besværligt og udfordrende i dagligdagen. Sammen hjælper vi hinanden, og vi får sat ord på både det, der er svært og dejligt som eneforælder. Vi kan spole tiden tilbage og tale om de oplevelser, vi vil dele med hin­anden. Vi kan spole tiden frem og snakke om nye ideer og muligheder, som måske kan bruges i dagligdagen.

Sammen vælger vi det tema, som vi vil snakke om, og der vil være oplæg og fælles snak. Tag børnene med! Vi arrangerer aktiviteter for børnene, mens de voksne snakker sammen. Det hele ledes af kirke- og kulturmedarbejder Helle Krogsbøll og frivillige, som har kendskab til familieliv med børn.

”Tidsmaskinen” finder du i Trekanten, Sebbersundvej 2A. Men en gang imellem kan det være vi tager ”Tidsmaskinen” med ud på et par oplevelsesture. Vi mødes tre gange i efteråret - og igen tre gange til foråret. Hver gang er der børneaktiviteter, oplæg og fælles snak for de voksne samt fællesspisning og fælles hygge.

Alle eneforældre er velkomne i ”Tidsmaskinen”! Hvis du har lyst til at være med, kan du henvende dig til kirkekontoret på tlf. 9815 7205.

Du vil måske også kunne lide...