Et kærlighedsbarns opvækst

Et kærlighedsbarns opvækst

Et kærlighedsbarns opvækst

# Nyhedsarkiv

Et kærlighedsbarns opvækst

Når Inge Pedersen den 21. oktober gæster Nørre Tranders Kirkecenter, får tilhørerne fortsættelsen på en spændende og dramatisk historie. Inge er nemlig resultatet af en forbudt kærlighed mellem en tysk soldat og en 15-årig dansk pige under 2. verdenskrig.

Til en sogneeftermiddag i 2014 fortalte Inge Pedersen sin stærke beretning om, hvordan Olga, hendes mor som helt ung pige forelskede sig hovedkulds i Heinz, en tysk soldat. Han arbejdede på et ammunitionslager i Hvorup, hvor Olga boede i nabohuset med sine forældre, og de to unge mødtes tilfældigt. Forelskelsen var gengældt, og de to unge lever et liv, som alle andre kærestepar på den tid og i den alder. Efter et år bliver Olga gravid med Inge, men et par måneder før hendes fødsel bliver hendes far forflyttet til hovedregimentet i Silkeborg. Heinz må ikke bevæge sig mere end 10 km væk fra sin afdeling og kan således ikke mere se sin elskede. Da Heinz en dag skal hente feltposten på stationen i Silkeborg bliver fristelsen for stor, og han tager toget til Aalborg til sin elskede Olga og for at se sit nyfødte barn, men dermed er Heinz deserteret fra sit regiment og står til dødsstraf.

Inge Pedersen fortalte også, hvorledes hendes bedsteforældre, og især bedstefaderen, støttede og hjalp deres datter, så hun undgik den barske skæbne, der overgik mange andre danske piger i lignende situation, og Inge boede hos dem i de første fem år af sit liv. Hvad der herefter skete, nåede Inge kun meget kortfattet at komme ind på. Det er her, Inge vil fortsætte sin gribende historie med, at hendes mor forgæves eftersøgte Inges tyske far gennem Røde Kors, og at hun derefter giftede sig med en dansk mand, hvor Inge så voksede op og fik 3 halvsøskende

Fem år efter befrielsen får Inges bedsteforældre brev fra Heinz’ mor, at Heinz er i live, men da venter Inges mor barn med den danske mand, som hun også snart skal giftes med. Morfaderen sætter sig imod, at Olga tager til Tyskland, fordi hadet mod tyskerne 5 år efter krigen stadig er stort. Men Olga fik aldrig et godt liv, for hun levede hele sit liv med et stort savn efter sin tyske soldat, og ægteskabet med den danske mand var meget ulykkeligt. Inge vil også fortælle om, hvad hun har fundet ud af om faderens historie, og at hun ender med at møde ham.

Inge Pedersen vil desuden lægge op til en diskussion af de vilkår, piger som hendes mor blev budt efter krigen. Hun vil her tage udgangspunkt i en autentisk beretning om Anne T’s oplevelse i tiden efter 5. maj 1945.

Sogneeftermiddagen foregår onsdag den 21. oktober kl. 14.30 i Nørre Tranders Kirkecenter. Der er gratis entre og kaffebord til 20kr.

Du vil måske også kunne lide...