Et forundringsparat foredrag

Et forundringsparat foredrag

Et forundringsparat foredrag

# Nyhedsarkiv

Et forundringsparat foredrag

Efterårets første sogneaften i Nørre Tranders Kirkecenter handler om noget så forunderligt som ”forundringsparathed”.

Bag det udtryk står højskoleforstander Jørgen Carlsen, som ved sit foredrag tirsdag den 1. september i Nørre Tranders Kirkecenter vil indvie publikum i netop ”forundringsparathed”.

Forundringsparathed er et modsvar til begrebet ”forandringsparathed”, som managementverden introducerede i en tid, hvor kravene til en omskiftelig karriere, tilværelse og livsførelse har været voksende.

Forundringsparatheden vender derimod kravene om, og appellerer til menneskets fordybelse. Man kan f. eks. bruge forundringsparatheden indenfor musik, filosofi og litteratur – eller bare til en højskolesang.

Ophavsmanden bag ”forundringsparathed” Jørgen Carlsen har været forstander på Testrup Højskole siden 1986, hvor han som 36-årig blev ansat på en højskole, der var direkte lukningstruet med kun 13 elever.

Siden da har han med flid og en ny tilgang til de værdinormer, som kendetegner landets højskoler vendt udviklingen for højskolen, som i dag oplever massiv tilgang. Ligesom interessen for Carlsens tanker om ”forundringsparathed” er ligeså massiv stigende.

Nu får borgerne i Nørre Tranders og omegn mulighed for at få en anderledes tilgang til livets forunderlige tilgang til de mere kulturelle og filosofiske emner.

Entreen er gratis, mens kaffebordet koster 20 kroner.

Du vil måske også kunne lide...