23/04/2026 0 Kommentarer
En aften med Kai
En aften med Kai
# Nyhedsarkiv

En aften med Kai
Den danske sangskat har meget at takke komponisten Kai Normann Andersen for. De fleste vil desuden kunne nikke genkendende til sange som ”Undskyld, Hr? Må jeg byde Dem et kirsebær?” eller ”Musens sang” fra oprettefilmen ”Mød mig på Cassiopeia”.
Hans virke som komponist til tidens store hits i 40’erne og begyndelsen af 50’erne har været formidabel og intet mindre end i verdensklasse. F. eks. kan 12 af hans sange findes i den officielle KulturKanon, der blev udgivet i 2004.
Tirsdag den 15. september kl. 19.30 får Nørre Tranders Kirkecenter besøg af to erfarne og dygtige sangere, der sammen med kirkens organist Christina Beltoft, vil give en smagsprøve på nogle af Kai Normann Andersens fuldtræffere – af sange og revyviser. Faktisk skal de synge ”Toner fra Himlen”.
De to sangere, som vi får besøg af, har masser af erfaringer og passion for musik – herunder de smukke sange fra den danske sangskat.
Morten Krogh Mortensen, tenor, er diplomuddannet sanger hos Dorthe Steengaard fra Nordjysk Musikkonservatorium juni 2007. Han har desuden en bachelor i musikvidenskab fra Aalborg Universitet 2004. Morten er i øjeblikket fast tilknyttet flere vokalensembler, kor og vokalgrupper, og har medvirket i forskellige sammenhænge, f. eks. en rolle i Puccinis opera Tosca.
Endvidere virker Morten som freelance sangpædagog og stemmetræner. Han er for tiden fast tilknyttet Skt. Clemens Drengekor, Århus og Viborg Domkirkes kor. Til daglig er han desuden præstesekretær og kirkesanger i Biersted Sogn.
Kirsten Stokholm Jørgensen er også uddannet fra Nordjysk Musikkonservatorium som klassisk sanger, og har i mere end 10 år været freelance koncertsanger og kirkesanger. Desuden har hun arbejdet med tilbud for børn i kirkeligt regi via sit freelancefirma ”Den mobile sognemedhjælper”.
Og mon ikke det bliver en aften, som gode gamle Kai selv ville være glad for.
Kommentarer