Børneshow med Mek Pek, Søn & Onkel Tot – og alle de glade ”Åh Abe”-sange

Børneshow med Mek Pek, Søn & Onkel Tot – og alle de glade ”Åh Abe”-sange

Børneshow med Mek Pek, Søn & Onkel Tot – og alle de glade ”Åh Abe”-sange

# Nyhedsarkiv

Børneshow med Mek Pek, Søn & Onkel Tot – og alle de glade ”Åh Abe”-sange

Hvad er din yndlingsbørnesang? ”Den Lille Frække Frederik”, ”Tre Små Fisk” eller var det måske ”Aben”?

Op igennem 90’erne udkom en stribe plader med danske børnesange under navnet ”Åh Abe”. Sange, der med det samme igen blev populære, og som hele familien nu kan nyde sammen i Nørre Tranders Kirkecenter søndag den 27. september kl. 14.00.

”Børneshowet med Mek Pek, Søn & Onkel Tot” serveres af entertaineren Mek Pek, der har taget sin søn Anton med, og sammen får de desuden følgeskab af Onkel Tot. De tre giver publikum en fantastisk eftermiddag med sange, som hele familien kan synge med på. Sangene stammer fra ”Åh Abe”-pladerne, men også fra Mek Pek & Habasutternes egne plader.

Entertaineren Mek Pek behøver ikke yderligere introduktion. Siden 1980’erne har han været en del af den danske musik- og entertainmentscene med egne sange eller som en del af ”Åh Abe”-universet. Med inspiration af 50’erne, Elvis og Dirch Passer har han begejstret sine fans gennem mere end tre årtier.

”Mek Pek er altid garanten for at der sker noget. En koncert med ham er andet og mere end bare god underholdning og sjove sange. Det er en oplevelse for hele familien, og børnene har her en god mulighed for at kunne synge med på sangene sammen med far og mor, da de også helt sikkert kan huske sangene fra deres barndom”, fortæller organist Christina Beltoft.

”Børneshowet med Mek Pek, Søn & Onkelt Tot” er en del af kirkemusikfestivalen ”Plan B”, som foregår i hele Aalborg. Lige fra Bach-sonater i domkirken til Baltisk kormusik og Bach, Beatles & Blue Notes.

Billetterne til Børneshowet kan allerede nu købes på kirkekontoret, Lemvigvej 100 i Nørre Tranders for 50 kroner. Børn skal være ifølge med en voksen.

Du vil måske også kunne lide...