23/04/2026 0 Kommentarer
Dyveke spiller musik fra tiden hvor mormor var ung
Dyveke spiller musik fra tiden hvor mormor var ung
# Nyhedsarkiv

Dyveke spiller musik fra tiden hvor mormor var ung
I 20’erne, 30’erne og 40’ernes Danmark snurrede lakpladen rundt med tidens toner, man tog
i teateret eller gik i biografen, for at se tidens store stjerner på filmlærredet. Fra dengang har vi i dag en stribe fantastiske evergreens, filmmelodier og teatersange, som mange kender helt til sidste strofe.
Gruppen ”Dyveke” bringer stemningen fra dengang til en visekoncert i Nørre Tranders Kirkecenter torsdag den 16. februar kl. 19.30. Gruppen består af Torben Warncke
på ukulele, guitar, sang, Henrik Prip Eriksen på guitar, sang og Olav Gudnason på kontrabas.
Navnet på trioen stammer fra PH-revyen ”Dyveke”, der havde tekster af den legendariske
tekstforfatter Poul Henningsen og melodier komponeret af Kai Normann Andersen.
Revyen blev mest kendt for sangen ”Man binder os på mund og hånd”, der blev fremført af revysangerinden Liva Weel i foråret 1940.
Men den danske sangskat er sprængfuldt med flere revyperler som f. eks. ”Pige, træd
varsomt”, ”Gå med i lunden” og ”Glemmer du”. Og mon ikke publikum også mærker
lidt af den samme stemning, som man finder i den populære tv-serie
”Badehotellet”?
Der er fri entré til koncerten.
Kommentarer