Menighedsrådsmedlemmer opfordrer andre til at være med

Menighedsrådsmedlemmer opfordrer andre til at være med

Menighedsrådsmedlemmer opfordrer andre til at være med

# Nyhedsarkiv

Menighedsrådsmedlemmer opfordrer andre til at være med

Nørre Tranders Sogn afholder orienterings- og opstillingsmøde. For to af de nuværende menighedsrådsmedlemmer har det været en lærerig oplevelse at være med til at tage et ansvar.

De lokale kirker er drysset rundt i landet med rund hånd. Men selvom mange af kirkerne er gamle, sker der hele tiden nye ting i landets både små og store kirker.


Som i resten af landet indkalder Nørre Tranders Sogn til orienterings- og opstillingsmøde tirsdag den 13. september. Kl. 19.30 begynder man med orienteringsmøde, og der er også mulighed for at stille spørgsmål omkring menighedsrådets arbejde. Bagefter er der opstillingsmøde, hvor interesserede kan komme på en opstillingsliste.


Men hvorfor lade sig vælge til menighedsrådet? Er det ikke bedre lade andre om at bestemme hvad kirken skal? For to af de nuværende menighedsrådsmedlemmer, Steen Brøsted Pedersen og Inge-Lise Thomsen var det hellere ikke uden betænkligheder, da de i sin tid blev spurgt.”Tidligere er jeg selv blevet opfordret til at stille op, men har hver gang sagt nej, da jeg ligesom mente at jeg ikke havde lysten og overskuddet til at være med”, fortæller Inge-Lise Thomsen. Hun fortsætter: ”Men jeg lod mig overtale den­ne gang, fordi jeg tænkte man kan ikke være andet bekendt og fordi man som menig­hedsrådsmedlem er med til at forvalte seks millioner kroner. Jeg betaler ligesom alle andre kirkeskat, og man er vel også interesseret i hvordan de forvaltes.”.
For Steen Brøsted Pedersen var menighedsrådsarbejdet ikke helt uden overraskelser : ”Jeg gik ind i arbejdet uden at være rigtig klar over hvor meget arbejde der kan være i et menig­hedsråd. Der er mange detaljer, som man er indover og jeg må sige, at kirken er en større ”forretning” med mange opgaver.”


Men begge er enige om, at det har været det hele værd. Samarbejdet i menighedsrådet har for dem været et positivt element, som de har været glade for. På spørgsmålet på hvad det de selv kan sætte en finger på som det mest spændende, går der ikke lang tid før svaret falder: ”Det har været ansættelsen af de tre præster, som vi har fået i den seneste tid. Det har været hele processen med møde med biskop og provst, læsning af ansøgningerne.”, siger Inge-Lise. Steen supplerer: ”Det har været spændende med en anderledes process end det man har været vant til ellers. Hvordan de forskellige ansøgere har reflekteret over stillingsan­noncerne, hvordan deres prøveprædiken har foreløbet, og så har det været spændende med de ansættelsessamtaler, hvor vi har kunnet udspørge ansøgerne.”


Men begge er også enige om, at der er mange andre initiativer og områder i menighedsrådsarbejdet, der også er spændende. F. eks. nye diakonitilbud, øget fokus på kommunikation udadtil og endelig også kirkens og kirkegårdens drift.


De har også begge et godt råd til dem, der måske tripper lidt på stolen: ”Jeg vil sige ”Go for it!””, siger Steen Brøsted Pedersen – og fortsætter: ”Man læ­rer en masse forskellige mennesker at
kende i et sådant arbejde. Man lærer en masse af vores aktiviteter i nærområdet at kende. En­delig er man også sammen om aktiviteterne, beslutningerne og man får muligheden for at gøre noget der har en betydning i sognet.”. Inge-Lise Thomsen er helt enig: ”Det er ikke gjort med at man selv tænker: ”Jeg afsætter lige fire år til det her, så er jeg ude igen!” Menighedsrådsarbejdet tager meget mere tid end forventet, men det er også sjovere end forventet.”


I den kommende valgperiode skal 13 medlemmer vælges til Nørre Tranders Menighedsråd.

Du vil måske også kunne lide...