Populære Christmas Carols i december

Populære Christmas Carols i december

Populære Christmas Carols i december

# Nyhedsarkiv

Populære Christmas Carols i december

Engelske og danske julemelodier fylder programmet til årets “Julesogneaften” I Nørre Tranders Kirkecenter tirsdag den 15. december kl. 19.30.

Det er populært med de traditionsrige engelske julesange, melder organist Christina Beltoft Mortensen, som ser frem til en hyggelig ”julet” aften: ”Ligesom sidste år kan man høre (og synge med) på danske julesalmer og engelske Christmas Carols. Samtidig med sørger vores kirkekor for en god og dejlig stemning med deres store repertoire, der spænder vidt indenfor både det klassiske, men også rytmiske genrer.”

Christina Beltoft Mortensen tilføjer, at man kan glæde sig til sange der er komponeret af bl. a. engelske John Rutter og danske Michael Bojesen.

Publikum kan glæde sig til to timer med den perfekte musikalske start på julen, og skulle man blive lidt lækkersulten efter andet end liflige juletoner, så er det også muligt at købe kage, kaffe og te i pausen undervejs.

Skulle man efter de to timer have lyst til mere julesang, så er man velkommen ugen efter til ”Syng julen ind” den 22. december i Nørre Tranders Kirke.

Du vil måske også kunne lide...