Billetsalg til nytårskoncert er begyndt

Billetsalg til nytårskoncert er begyndt

Billetsalg til nytårskoncert er begyndt

# Nyhedsarkiv

Billetsalg til nytårskoncert er begyndt

Hvis du er til dansk musik med aner til en af Danmarks største trobadurer, så skal du glæde dig til nytårskoncerten søndag den 17. januar 2016 kl. 16 i Nørre Tranders Kirke. Koncerten er med trioen ”Dissing & Las”.

Billetsalget er allerede startet, og man kan købe billetterne til 100 kroner pr. stk.

Som altid kan billetterne købes på kirkekontoret, Lemvigvej 100 i Nørre Tranders.

Og hvem er så ”Dissing & Las”? Rasmus og Jonas Dissing samt Las Nissen tilhører den absolutte top indenfor den nye generation i dansk musik. De er oplært hos Povl Dissing, men er i dag etableret som en unik enhed, der med præcision og ekstrem samhørighed har fundet deres helt egen lyd og musikalske univers.

Dissing og Las inviterer, med den største selvfølgelighed, publikum indenfor, og fortællinger og fantasier viser vej gennem aftenens sange. Der bliver grinet og grædt, rocket og rislet.

Med de fire album ’Lige Præcis’ (2008), ’Balladen med Bartof’ (2010), ’Kig op’ (2013) og senest ‘Min Mormors Gebis’ (2015) i bagagen har Dissing & Las for alvor slået deres navn fast i den brede offentlighed.

De fire album har høstet masser af kritikerros fra danske anmeldere for netop at bringe deres eget unikke udtryk i spil. Samtidig giver de med deres tekster et både intelligent, vedkommende og nuanceret billede af dagens Danmark.

Arven fra den ældre Dissing ligger som en smuk og kærlig tone i bunden af trioens tekster og lyd, og Dissing & Las er i disse år i deres livs form som sangskrivere og musikere.

Du vil måske også kunne lide...