Besøg din kirke: Nørre Tranders Kirke er et besøg værd

Besøg din kirke: Nørre Tranders Kirke er et besøg værd

Besøg din kirke: Nørre Tranders Kirke er et besøg værd

# Nyhedsarkiv

Besøg din kirke: Nørre Tranders Kirke er et besøg værd

I Nørre Tranders sogn har vi en fin gammel middelalderkirke fra 1100-tallet. Kirken ligger højt i landskabet og har været sømærke for sejladsen på Limfjorden. Kirken er bl. a. seværdig på grund af en enestående forhal, et gravkapel for den benzonske familie og fine kalkmalerier. I kirkens våbenhus er der flere oplysninger og et gratis hæfte, hvor du kan læse mere om kirken og dens historie, inventar mv.

Du er altid velkommen til at gå ind i kirken for en stille stund alene, eller du kan tage din familie med op og se vores smukke, gamle kirke.

Kirkegården er også et besøg værd. Her er der en mindesten for Tordenkalven, et kunstværk af billedhuggeren Erik Heide, og en bronzealderhøj, hvorfra der er flot udsigt. Som noget nyt er alle gravsten, der er ældre end 10 år, blevet fotograferet og lagt på www.dk-gravsten.dk. Det er en nem genvej til at finde sine slægtninges gravsten.

Turister er også velkomne. Derfor har Nørre Tranders Kirke været omtalt i folderen ”Vejkirker og andre åbne kirker” hvert år. Med de mange cykelstier er Aalborg Øst attraktiv for cyklende gæster, og derfor er kirken også cykelvenlig med mulighed for at pumpe cyklen og fylde sin vandflaske.

Kirken er åben mandag-torsdag kl. 9-15, fredag kl. 9-12 og efter aftale. Større grupper kan lave aftale om rundvisning i kirken ved henvendelse til kirkekontoret på tlf. 9815 7205.

Du vil måske også kunne lide...